Bog anmeldelse:
Ulrik Wilbek – Tro på dig selv -
Min vej til at udvikle og motivere mennesker

Nu har jeg læst denne ret spændende bog skrevet af en af den danske sports verdens store vindere, nemlig Ulrik Wilbek.
Jeg må tilstå at jeg startede bogen uden at have læst alt for meget om den, (det er sådan jeg helst vil begynde bøger, så jeg ikke forventer mere end omslaget lover) men jeg var i den tro at det handlede om selv udvikling, så jeg blev noget overrasket da jeg begyndte på indholdsfortegnelsen:
KAP. 1 VINDERE
KAP. 2 MOTIVATION
KAP. 3 COACHING
KAP. 4 PROFILANALYSE
KAP. 5 HVORDAN BYGGER MAN ET TEAM OP?
KAP. 6 LEDELSE
KAP. 7 ERHVERVSLIV OG ELITEIDRÆT
KAP. 8 STRESSHÅNDTERING
KAP. 9 VM I TYSKLAND 2007
KAP. 10 DET OFFENTLIGE OG POLITISKE SYSTEM
Det var ikke det jeg havde tolket ud af bogens titel “TRO PÅ DIG SELV”, men nu er jeg så heldig at have “hands-on” erfaring med at coache og blive coached, (det blev et fokus område for mig mens jeg arbejde som butikschef i NETTO) så jeg gav mig i kast uden at forvente det store.
Undervejs fandt jeg dog frem til, (hvilket nok også var meningen) at mange af de værktøjer som Ulrik fortæller om at man kan bruge til sit team, ligeså godt kan bruges på en selv. Altså kan bogen læses som ledelses litteratur eller som selvudvikling alt efter hvordan man er til at sætte sig ind i eksemplerne.
De områder jeg satte mest pris på i bogen var;
- Ønsketilstanden, hvordan man kan låne ønskværdige træk fra andre og gøre dem til sine egne.
- Rekruttering til et team, handler om at opbygge et godt hold med varierede kompetencer.
- Informere på flere måder, at tage hensyn til hvordan et budskab sendes til forskellige medarbejdere.
KAP. 10 er lige et bonus kapitel som ligger lidt udenfor bogens primære fokus.
DOM: Brug den tid der skal til for at du får noget ud af den. (her menes til at sætte dig selv ind i de mange praktiske eksempler)
KARAKTER: 9/10
Posted under bøger